Når vi taler om miljøpåvirkningen fra bygninger, går tankerne ofte til energiforbruget eller materialerne, vi kan se med det blotte øje. Men under overfladen gemmer der sig en række skjulte syndere, som hver dag bidrager til et langt større miljøaftryk, end de fleste er klar over. Mange af disse påvirkninger er ikke til at få øje på i hverdagen, men har alligevel alvorlige konsekvenser for klimaet, ressourcerne og indeklimaet.
I denne artikel sætter vi fokus på fem af de mest oversete miljøsyndere i danske bygninger. Fra skjulte kemikalier i kunstige materialer til energislugende apparater, glemte hulrum og skjult isolering, problematiske malingstyper og spild af vand. Ved at kende til disse skjulte syndere kan vi alle blive klogere på, hvor det giver mening at sætte ind – både som boligejer, lejer eller professionel i byggeriet.
Kunstige materialer med skjulte kemikalier
I mange moderne danske bygninger finder man en bred vifte af kunstige materialer, såsom vinylgulve, laminater, plastpaneler og skumisolering. Selvom disse materialer ofte vælges for deres holdbarhed og lave pris, kan de indeholde skjulte kemikalier, der både belaster miljøet og kan påvirke indeklimaet negativt.
Eksempelvis kan ftalater, formaldehyd og bromerede flammehæmmere frigives til luften over tid. Disse stoffer udledes ikke kun under produktionen, men også mens materialerne er i brug, og senere når de bortskaffes som byggeaffald.
Foruden at udgøre en potentiel sundhedsrisiko for beboere, bidrager de til forurening af jord og vandmiljø, når de ikke håndteres korrekt. Derfor er det vigtigt at vælge materialer med miljømærker og dokumenteret lavt indhold af skadelige kemikalier, hvis man vil mindske bygningens skjulte miljøaftryk.
Energislugende apparater og installationer
Mange danske bygninger huser apparater og installationer, der bruger langt mere energi, end de fleste beboere er klar over. Det gælder blandt andet gamle køleskabe, ineffektive ventilationsanlæg, elradiatorer og belysning med forældede lyskilder som halogen- eller glødepærer.
Ofte bliver disse energislugere overset i det daglige, fordi de blot er en del af bygningens faste inventar, men samlet set står de for en markant del af bygningens samlede energiforbrug – og dermed også CO2-udledning.
Ældre installationer er ikke kun dyrere i drift, men belaster miljøet unødigt, særligt hvis strømmen kommer fra fossile kilder. Ved at udskifte eller optimere energikrævende apparater kan man derfor både spare penge og mindske bygningens klimaaftryk betydeligt.
Glemte hulrum og isolering med miljøpåvirkning
Bag vægge, under gulve og oppe under lofter gemmer der sig ofte hulrum og isoleringsmaterialer, som sjældent får opmærksomhed – men netop her kan der lure betydelige miljøsyndere. Mange ældre bygninger indeholder isoleringstyper som mineraluld eller ekspanderet polystyren, der både kan have en stor klimaaftryk fra produktionen og være svære at genanvende.
I værste fald kan der stadig findes isolering med sundhedsskadelige stoffer som asbest eller PCB, som ikke blot er problematiske for miljøet, men også for beboernes helbred.
Du kan læse meget mere om professionel miljøscreening her
.
Når gamle bygninger renoveres eller rives ned, risikerer disse materialer at ende som miljøskadeligt affald, hvis de ikke håndteres korrekt. Det er derfor vigtigt at tage højde for både valg af nye isoleringsmaterialer og korrekt bortskaffelse af de gamle for at minimere miljøpåvirkningen fra de skjulte lag i vores bygninger.
Skadelige malingstyper og lakker
Mange ældre og enkelte nyere bygninger i Danmark bærer stadig præg af brugen af malingstyper og lakker, der indeholder skadelige stoffer som opløsningsmidler, tungmetaller og blødgørere. Disse kemikalier kan fordampe og frigives til indeklimaet over tid, hvilket ikke blot påvirker luftkvaliteten, men også udgør en sundhedsrisiko for beboere og brugere af bygningen.
Især maling baseret på organiske opløsningsmidler og ældre lakprodukter kan indeholde stoffer som bly, cadmium eller formaldehyd, der er kendt for at være både miljø- og sundhedsskadelige.
Ved renovering og vedligeholdelse er det derfor vigtigt at kortlægge og håndtere disse materialer korrekt, så man undgår spredning af farlige partikler og sikrer, at affaldet bortskaffes miljørigtigt. Samtidig er det en god idé at vælge moderne, miljømærkede alternativer, der er fri for de mest problematiske stoffer, når der skal males eller lakeres i bygningen.
Vandspild fra utætte systemer
Selv små utætheder i vandinstallationer kan medføre betydeligt vandspild over tid, hvilket både belaster miljøet og øger forbruget af energi til oppumpning, opvarmning og rensning af vandet. I mange danske bygninger findes skjulte rør og samlinger, hvor dryp og lækager ofte overses, indtil de har udviklet sig til større problemer.
Vandtab fra utætte systemer kan løbe op i mange tusinde liter årligt, hvilket både er en økonomisk byrde og en ressource, vi ikke har råd til at spilde.
Det er derfor vigtigt løbende at kontrollere og vedligeholde vandinstallationer for at opdage og udbedre utætheder hurtigt. Ved at være opmærksom på dette skjulte miljøproblem kan både bygningsejere og beboere bidrage til at skåne miljøet og mindske det samlede vandforbrug.
